Du er her: 

Optakt til søndagen

Dybt hælder året...

”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.” Sådan siger Jesus trøstende og opmuntrende i kirkeårets sidste tekst, og sikke et kirkeår.

Sidste år på denne tid var coronavirus noget man måske havde hørt om fra et marked i Kina. Nu har sygdommen spredt sig til hele verden og over 1,3 millioner mennesker er døde.

På vores egn er vi blevet lukket inde, mens myndighederne forsøger at få overblik over forholdet mellem smittespredning og de nu aflivede mink. Intet er som det plejer, og hvor vi på denne tid af  året plejer at glæde os til julehygge, samvær  og traditioner, har vi svært ved at forestille os hvordan det skal blive i år, i kirken og derhjemme.

Det er som mørke og uro sænker sig tungt over os, ”coronatræthed”, kalder nogen det. Men vi bliver nødt til at tro, at Gud mærker vores uro og håbe han bærer de bekymringer vi er ved at segne under. Et nyt kirkeår venter med året der vender, med lys og håb og forår forude.

Herre Kristus, dig til ære
slutter vi vort kirkeår;
trøstig kan vor afsked være,
advent kommer, som det går.
Ordet vil sin røst udsende,
Ånden vil sit orgel slå,
troens alterlys vil brænde,
indtil jorden skal forgå. 

DDS 431

Af Lise Munk Petersen, De fem Kirker, den 20. november 2020

Se dokumentet som PDF her.

 

 

 

Del dette: